Vi forlod Holbrook efter vores morgenmad. Afgang kl. 0800 og i dag kørte vi gennem indianerreservaterne til Grand Canyon.
En flot tur og virkelig hvad det vil sige at være på prærien! Vi kørte en lang strækning uden beboelse og nogle steder snorlige og man kan måske se 30 km uden problemer .
Vi kørte til Hopi indianernes land og besøgte deres nationalmuseum, som ikke er så stort, men som viser deres levevis og hvad de har været udsat for . Meget spændende.
Vi kørte videre til Little Colorado River med en utrolig udsigt, og en butik med Navajo håndværk, som er af rigtig fin kvalitet.
Vi indtog frokost ved Cameron Trading Post hvor vi købte nogle sandwich . Vi blev betjent af Navajo indianere.
Derefter kørte vi mod Grand Canyon – og kørslen foregik , med nok udsigt til noget at det flotteste vi har set . Ved indkørsel til den store national park måtte vi vise vores billet .
Undervejs stoppede vi et par gange ved de østlige udsigtspunkter hvor vi kunne tage fotos.
Vi ankom kl. ca. 1600 og efter kort udpakning/vask gik vi kl. 1700 en tur ud til kanten – virkelig flot udsigt og umiddelbart ikke til at fatte så storslået er det .
Om aftenen spiste vi på en lækker restaurant med rigtig god mad – og vi nåede også inden middagen at få et par genstande.
Dagens tur var på ca.396 km og vejret var lidt køligere end de foregående dage. Undervejs fik vi også en mindre regnbyge .
Dagens rute kan ses ved klik her : http://connect.garmin.com/activity/51361123
Pas nu på du ikke forspiser dig , lille ven ... |
... 3 stykker bacon - alt det kan jeg ikke spise til morgenmad ... |
.. det er altså ikke spor sjovt .. |
Pause igen - kø ved vandvognen . |
.. vi henter lige lidt mere benzin .. |
Hvor er vore mc.er ?? |
Indianer marked . |
Grand Canyon. |
Grand Canyon |
REJSEDAG 7 : Lørdag den 2/10-10 : Fra Grand Canyon til Williams - ca. 100 km .
Vi startede dagen tidlig med at se solopgang over Grand Canyon – det var kl. 0625 .
Det var en dejlig morgen og da først solen begyndte at titte frem var det et smukt syn .
Vi havde formiddagen for os selv til at foretage os hvad vi ville og det benyttede flere til at gå rundt i området .
Kl. 1100 skulle vi være ude af vore værelser og kl. 1300 havde vi aftalt at vi skulle køre ud til helikopterturen ved Grand Canyon .
Vi var kun lige startet da det begyndte at regne , hagler og blæse – på amerikansk kaldes det en ”thunderstorm” – og der var meget af det hele og i længere tid .
Haglene var lige så store som æg – mener vagtelæg .
Ingen havde forudset det og ingen havde regntøj på, så alle blev meget våde men alle synes at tage det med godt humør.
Da vi først var kommet til helikopterturen forlød det at den kunne blive aflyst pga. vejret, men heldigvis skete det ikke og de fleste af os kom ud at flyve . Desuden var vi så heldige at det ikke regnede mere og solen tittede endda frem under vores flyvetur.
Prisen var 169,00 dollars pr. person – men det var alle pengene værd.
Det var en fantastisk oplevelse og jeg tror at alle havde en god eftermiddag .
Vi blev alle fotograferet ved helikopteren og havde mulighed for bagefter at købe fotoet for 20 dollars . Ikke specielt billigt men fik et minde for livet.
Så gik turen til Williams hvor vi skulle overnatte . Byen er en af de kendte byer på Route 66 . Da vi kørte ind i byen kunne vi også se, at der overalt var skilte og andet som henviste til Route 66 .
Om aftenen var vi på restaurant Steak House hvor nogle af os fik de berømte store steaks – som smagte særdeles godt .
På vandreturen hjem shoppede vi i flere af butikkerne med Route 66 ting og andet godt .
Dagens vejr startede godt om formiddagen, men som nævnt blev det rigtig dansk efterårsvej om eftermiddagen og faktisk helt frem til hottellet .
Dagen rute var kun på 104 km og kan ses ved klik her . http://connect.garmin.com/activity/51446701
Morgensol ved Grand Canyon. |
Grand Canyon - solen står op. |
Regnvejr på vej til vores helikoptertur . |
Forventningens glæde . |
Nu letter vi snart . |
Udsigt fra helikopteren. |
Helikopterudsigt. |
Route 66 |
lille mellemmåltid ... |
Gitte med sin nye ven ... det er Gitte til venstre ... |
I dag kørte vi fra Williams kl. 0800 og skulle køre på Route 66 .
Vi startede dagen med rimelig godt vejr . Vi kørte til en lille by ved navn Seligman som er en turistby i forbindelse med Route 66 . Man kan næsten få alt og det hele er baseret på turister som kommer forbi. Mange fine ting og vi købte da også lidt .
Herfra kørte vi videre ad Route 66 til Hackbery General Store var bl. Toiletterne var meget seværdige – især mændenes hvor der var flere gode fotos .
Der var gamle biler, tankstation og meget andet som vi på dansk ville kalde skrammel , men alligevel charmerende at se. Her kunne også købes turistting .
Så gik turen byen Kingman hvor vi til frokost fik en Route 66 burger som smagte skide godt . Dertil fri cola.
Som nævnt var vejret nogenlunde, men da vi startede mod Hoover Dam begyndte det at regne og vi blev alle lidt våde . Men igen godt humør og et stykke tid inden ankomsten blev det igen meget varmt.
Efter frokost gik turen til Hoover Dam, som er en stor dæmning . Før ankomst til Hoover Dam skulle vi gennem sikkerhedskontrol hvor alle kassebiler blev tjekket . Vores ledsagevogn er en kassevogn og alt bagage skulle ud af bilen og lukkes op, hvorefter hver kuffert/taske blev tjekket af en betjent før vi fik lov til at fortsætte .
I dag var også dagen hvor vi krydsede grænsen fra Arizona til Nevada.
Holdt mindre pause ved Hoover Dam og fik taget nogle gode billeder. Så kørte vi over dæmningen og kørte mod Las Vegas som er noget for sig . Vi ankom kl. ca 1530 til hotellet som ligger ganske tæt på The Strip, som er hovedgaden i Las Vegas .
Kl. 1800 blev vi afhentet af en lejet luksusbus hvor vi kørte rundt i Las Vegas og så alt hvad byen er kendt for – det er så overvældende at man tror det er løgn . Men flot er det .
Efter indtagelse af aftensmad gik vi ud at se lidt på byen hvor vi bl.a. så ”Det lille Venedig” med vand og det hele og så lå det hele på 1. sal . Meget flot .
Efter en lang dag kørte vi med en taxa retur til hotellet .
Ruten kan ses ved klik her : http://connect.garmin.com/activity/51616188
På vej ad Route 66. |
.. endelig en turistshop med Route 66 ting |
Vores nye bil ! |
Hoover dæmning |
Tur med "Starbussen" i Las Vegas |
Lille Venedig - imponerende - alt foregår på 1. sal |
Det skulle prøves - men maskinen vandt ! |