Simpelthen bare en ferie man aldrig glemmer . Kan varmt anbefales .
De første dage på turen var alle mere eller mindre spændte, men da vi først havde lært de lækre mc.er at kende, kørte det bare derud til en masse oplevelser - og her må falde megen ros til især Henrik Tang som har arrangeret turen. Intet var overladt til tilfældigheder og der var tjek på alting og hver dag fik vi orientering om dagens tur og hvad der skulle forgå - så det var bare at sætte sig på mc.en og så følge efter Henrik --- hvis altså man kunne .... !
Også en stor ros og tak til Jan i følgebilen - han havde totalt styr på bagage og vandforsyning og var ikke bleg for at hjælpe eller tage fat hvis nogen havde brug for hjælp . Jan var også af og til førstekører på mc hvor Henrik så overtog følgebilen. Også Jan's smilende og glade måde at være på var med til at turen bare var en god oplevelse.
Men selvfølgelig er turen også afhængig af hvem deltagerne er og her kan kun siges, at alle som regel var glade, positive og altid behjælpelig når der var eller opstod problemer og alle var med på en frisk kommentar . Som regel blev der hygget og sludret på de forskellige ture og selv om vi havde et par ekstremt varme dage og modsat nogle enkelte våde og kolde dage var deltagerne alligevel positive - især når dagens besværligheder var overstået.
På turen skete desværre et par mindre uheld (uden personskade) men trods dette bevarede de enkelte deltagere den positive ånd . Godt gået allesammen og tak for det.
En sådan tur kan varmt anbefales til andre med trang til at køre på lækre og store mc.er - jeg er sikker på at man vil få en oplevelse og minder for livet.
Selve bilturen som Gitte, Grethe, Svend Erik og Leif kørte efter mc-turen forløb også godt og uden problemer - en rigtig fin oplevelse, som også varmt kan anbefales når man nu alligevel er i USA.
Tak til alle for hyggeligt samvær og alt godt fremover til jer alle .
.. turen gik til USA .. bare skide skønt ... |